top of page

VELKOMMEN!

Sophienborgskolen, Hillerødsholmskolen og Hillerød Vest Skolen Afd. Ålholm vokser. Derfor har Hillerød Kommune sat et planlægningsarbejde i gang, der skal munde ud i konkrete forslag til øget kapacitet på hver af skolerne.

Skolernes ledelser er alle tæt inde i processen med at afdække behov og muligheder i samarbejde med kommunen og det tilknyttede rådgiverteam. Fra august til november 2022 kører der tre parallelle involveringsspor, hvor medarbejdere, elevråd, skolebestyrelser, arbejdsgrupper m.fl. inviteres til workshops og møder. Den konkrete proces er tilrettelagt i samarbejde med den enkelte skoleledelse. Det er forventningen, at der i begyndelsen af 2023 ligger et forslag parat for hver skole til politisk behandling. 

Projektet gennemføres med udgangspunkt i den enkelte skoles vision og Hillerød Kommunes fokus på at skabe ”Stærke fællesskaber i almenmiljøet med plads til forskellighed", den enkelte skoles vision såvel som ansvarlige løsninger byggeteknisk, bæredygtighedsmæssigt og økonomisk. 

Hillerød Kommune har hyret et rådgiverteam bestående af Rambøll, Autens og Dall & Lindhardtsen som bygherrerådgiver til at gennemføre arbejdet med de tre projekter. 

Du kan læse nærmere om brugerprocessen på de enkelte skoler her på hjemmesiden. 

bottom of page